Forhåndsvisning
Nikola Tesla: Et Liv Fuld af Gnister og Skygger
Hey venner! I dag dykker vi ned i historien om en mand, hvis navn stadig får folk til at spærre øjnene op – Nikola Tesla. Når vi hører 'Tesla', tænker vi straks på elbiler eller måske Elon Musk. Men mange glemmer, at navnet i slutningen af 1800- og starten af 1900-tallet primært var knyttet til én mand: en genial, lidt skør, serbisk videnskabsmand, der syntes at kunne kontrollere selve elektricitetens essens. Man siger, at konkurrenter forsøgte at ødelægge ham, og rygter svirrer om, at hans liv blev afsluttet af nazistiske spioner. FBI og den sovjetiske efterretningstjeneste jagtede hans opfindelser. Han arbejdede sammen med verdens rigeste mænd, og hans ideer var så revolutionerende, at de ofte mødte total skepsis. I dag skal vi tale om en af de største drømmere og opfindere i menneskehedens historie – Nikola Tesla. Men før vi kaster os ud i vekselstrøm og Teslas spoler, vil jeg lige dele en nyhed: Fjerde nummer af vores magasin 'Чтиво' er udkommet. På forsiden er den uforlignelige Sergey Shakurov, som gav os et stort interview. Derudover indeholder nummeret bidrag fra Guf, Zoya Boguslavskaya, Nadia Mikhalkova og mange andre seje forfattere. Dette nummer er dedikeret til Moskva og moskovitterne – fra byens historie til i dag. Hvordan Moskva er skabt, og hvad moskovitterne er lavet af – alt det finder du der. Søg efter det på Ozon og i butikker over hele Rusland! Og nu – videre til Nikola Tesla!
Starten på Rejsen: Landsbyen Smiljan og Geniets Første Gnister
Forestil jer: Midten af 1800-tallet, et sted tæt på Adriaterhavet, i de maleriske kroatiske bjerge, i den lille landsby Smiljan, falder en kraftig regn, og torden buldrer. Og så, natten til den 10. juli 1856, fødes en søn – Nikola – i familien til præsten Milutin Tesla og hans kone Djuka. Nikola voksede op som et meget nysgerrigt, men lidt tilbagetrukket barn. Allerede som femårig længtes han efter at komme i skole for at lære nyt. Han observerede med stor interesse sin mor, Djuka. Hun var en kvinde med et utroligt sind, selvom hun ikke kunne læse eller skrive. Hendes fænomenale hukommelse gjorde, at hun kunne huske hele sagn og bibelafsnit udenad. Djuka var også opfinder – hun fandt på alverdens nyttige ting til hjemmet: fra et piskeris til æg til forbedringer af rokken og væven. Meget senere skrev Nikola i sine dagbøger: 'Fra min far arvede jeg trangen til viden, og fra min mor – livligheden i sindet.' Når hun blev spurgt, hvordan hun fik sine ideer, svarede hun: 'Jeg ved det ikke, det kom bare til mig.' Det lader til, at denne gave gik videre til sønnen. Allerede som barn opfandt Nikola alverdens ting. For eksempel forbedrede han børns blæserør til at skyde med sten ved at tilføje et stempel og foreslå at bruge fugtig hamp som projektiler. Og selvfølgelig byttede han sine opfindelser for noget mere interessant med de ældre børn. En gang, mens han observerede fugle, besluttede Nikola sig for at hoppe fra et skurdag med en paraply. Det gik uden alvorlige skader, men et par uger i sengen var uundgåeligt. En anden gang blev han ved et uheld låst inde i et skur. I stedet for at skrige og banke, tilbragte han roligt natten der, fordybet i sine tanker. Forældrene ledte imens efter ham overalt. Som seksårig oplevede Nikola en tragisk begivenhed: Hans tolvårige storebror Danja døde efter et fald fra en hest. Faderen havde store forhåbninger til Danja, da han var førstemand og en meget begavet dreng. Dette tab rystede forældrene dybt. Faderen, som tidligere ikke havde viet Nikola så meget opmærksomhed, besluttede nu at rette al sin energi mod hans opdragelse. Vejen for Nikola var forudbestemt – han skulle blive præst, ligesom sin storebror. Som syvårig flyttede familien til nabobyen Gospić, hvor faderen fik en udnævnelse. Nikola hjalp faderen ved gudstjenesterne, men han brød sig ikke om selve ceremonierne. Mest af alt glædede han sig, da han blev udnævnt til klokker. En dag, da han kom ned fra klokketårnet efter en gudstjeneste, landede han lige på slæbet af en rig dames kjole. Skandalen var enorm! Det siges, at Tesla efter denne episode begyndte at undgå damer, der bar perler og store øreringe. Gradvist fjernede Nikola sig fra sine jævnaldrende. Som tiårig afsluttede han folkeskolen og begyndte på en realgymnasium. Der opdagede han matematikken. Han løste komplekse ligninger så let i hovedet, at lærerne mistænkte ham for snyd. Han kunne ikke udstå tegning, var venstrehåndet og kunne endnu ikke bruge begge hænder lige godt. Han blev tiltrukket af
Graz, Marburg og det Første Store Nederlag
Da Tesla vendte hjem, tog han, som lovet af sin far, til Graz for at studere. Han skrev selv: 'Jeg blev født i 1856, men jeg betragter starten på mit sande liv som 1875, året hvor jeg begyndte på den tekniske højskole i Graz.' Helbredet var forbedret, vejen var åben. Fra første dag studerede han med utrolig flid, bogstaveligt talt som besat. Først var underviserne glade for hans iver, men så begyndte de at bekymre sig – ville den unge mand ikke overanstrenge sig, ville han ikke blive sindssyg? Dekanen skrev endda et brev til Teslas far med en anmodning om at påvirke sønnen. Men det var umuligt at stoppe Nikola. På grund af hans flid blev hans klassekammerater misundelige. Et sandt helvede brød løs: Nogen dryssede månefrø på hans seng (Tesla var en notorisk renlighedsfan), nogen slap en kat ind i rummet, som rev alt ned, nogen overhældte vigtige noter med blæk. På et tidspunkt kunne den to meter høje Tesla ikke holde sig tilbage og begyndte at slås, hvorefter klassekammeraterne faldt lidt til ro. Nikolas eneste ven var Antal Szigeti, som ikke deltog i chikane og behandlede ham godt. Denne fyr ville dukke op i vores historie flere gange. Der var også konflikter med underviserne. Tesla elskede at diskutere, og to gange vandt han en diskussion med den berømte fysiker professor Pöschl. Professoren glemte det selvfølgelig ikke og gjorde livet svært for studenten på alle mulige måder. Situationen blev uudholdelig, og Tesla fandt en uventet løsning – han besluttede sig for at 'blive som alle andre'. Han begyndte at gå på værtshuse, spille billard og kort. Han blev så opslugt, at hans mor måtte betale hans sidste spilgæld. I december 1878 blev han bortvist. Tesla tog til byen Marburg, fik job som ingeniørassistent og fortsatte med at spille. Om foråret blev han igen fyret for spilgæld. Endelig blev han sendt hjem til Gospić af politiet – som en 'fordrukken vagabond'. Da han vendte tilbage, fandt Nikola sin døende far. De havde en svær samtale. Faderen overtalte sønnen til at følge sin drøm og rådede ham til at tage til Prag for at studere. I april 1879 døde faderen. I starten af det næste år opfyldte Nikola hans ønske – han tog til Karlsuniversitetet. Men han kunne ikke blive fuldgyldig studerende: han manglede kundskaber i græsk. Nikola talte flydende engelsk, fransk, tysk, men græsk var ham ukendt. Han fik lov til at deltage i forelæsninger, men uden officielle karakterer og mulighed for at tage bøger med ud fra universitetsbiblioteket. Biblioteket blev igen en kilde til problemer for hans helbred. Han læste der i lange timer, og støvet, huskede han, lå der, som om det ikke var blevet fejet siden universitetets grundlæggelse i det 10. århundrede. Tesla læste, mens han dækkede næsen med et tørklæde. Alle omkring ham troede, at han havde syfilis, og rådede ham til at gå til lægen. Da Teslas tålmodighed var ved at slippe op, blev situationen reddet af hans morbror, Paja Mandić. Han var oberst, en rig og indflydelsesrig mand, der boede i Budapest. Onklen
Budapest, Paris og det Første Sammenstød med Edison
I Budapest boede hans gamle ven Antal Szigeti, som hjalp Tesla med at finde en lille lejlighed. Nikola kastede sig over arbejdet og steg hurtigt til chef-elektromekaniker. Arbejdet viste sig ikke at være så svært, og Tesla havde masser af tid til at udvikle sine egne ideer. Det var her, som han skrev i sine dagbøger, at han skabte sin første opfindelse – en telefonforstærker. Den blev dog aldrig beskrevet eller patenteret. Til gengæld er noget andet kendt: Efter denne opfindelse kom fysikeren Georg Quincke fra Tyskland til Tesla og inviterede ham til at arbejde i sit laboratorium. Men Tesla afslog – Quincke var teoretiker, mens Nikola var interesseret i praksis. Men Budapest er vigtig for vores historie ikke kun på grund af forstærkeren. Det var her, Teslas første store åbenbaring skete. Under en aftentur med Szigeti, mens han deklamerede Goethe, stoppede Tesla pludselig op og tegnede med en pind i sandet et diagram over en induktionsmotor, der kørte på vekselstrøm. Seks år senere ville han vise dette diagram i Amerika. Efter afslutningen af byggeriet af telefoncentralen gav chefen Tesla en anbefaling til Thomas Edisons kontinentale firma. For Tesla var Edison et idol, 'elektricitetens konge'. I 1879 opfandt Edison glødelampen med en kulstofglødetråd, og hans firma blev en de facto-monopolist på lampemarkedet i USA. Tesla flyttede til Paris. Livet der var astronomisk dyrt, så Nikola boede trangt i et lille værelse. Om morgenen svømmede han i Seinen (det anbefales ikke at gøre nu!) og kørte meget rundt i franske byer. Han glemte heller ikke Antal – han gav ham en anbefaling, og Szigeti blev også ansat i Edisons firma. I september 1883 oplevede Nikola Tesla sit stjernestund. Ved indvielsen af banegården i Strasbourg opstod en kortslutning, en brand, en murvæg styrtede sammen. Kejser Wilhelm observerede det hele. Situationen skulle hurtigt rettes, fristen – et halvt år. I bund og grund skulle der bygges en ny transformatorstation. Firmaets ledelse udskrev i panik en præmie på 25.000 dollars. Tesla og Antal tog fat på arbejdet og afsluttede det et par dage før fristen. Tesla drømte allerede om at købe et nyt hus til sin mor, men han blev, som man siger, 'snydt'. De sendte ham fra chef til chef, og til sidst fik han intet udbetalt. I sine dagbøger skriver Tesla: 'Antal havde ingen penge, levede fra lønningsdag til lønningsdag. Jeg havde heller ingen opsparing, men jeg kunne ikke blive i firmaet efter en sådan ydmygelse. Og jeg besluttede mig for at rejse til Rusland.' Turen til Rusland kunne være blevet til noget: Tesla talte rimeligt godt russisk (han havde lært sproget ved at tale med russiske ingeniører i Paris) og havde et anbefalingsbrev til professor Nikolaj Ljubimov fra Moskvas Universitet. Men tidligere kolleger frarådede ham det: 'Hvad skal du i Rusland? Lad os hellere tage til USA, til selveste Thomas Edison!' Og selvfølgelig valgte Tesla sit idol. Den 6. juni 1884 ankom han til New York. Før han gik ombord på skibet, blev han bestjålet, så
Arbejde med Edison og Fødslen af Tesla Electric Light
Dagen efter ankomsten mødte Nikola op på Edisons kontor. Thomas Edison gjorde et enormt indtryk på ham – hvordan kunne en person uden formel uddannelse opnå så meget! Omvendt var Tesla ikke Edison behagelig. Edison arbejdede med prøve-og-fejl-metoden, hvor han foretog dyre eksperimenter. Tesla beregnede alt i hovedet. De talte forskellige tekniske sprog. Ikke desto mindre ansatte Edison Tesla. Og her skete der en lignende historie som i Paris. Det første dampskib, der blev oplyst af Edisons firma, – det britiske skib 'Oregon' – stødte på et problem: to generatorer brændte ud, al belysning svigtede, der var brandfare. Edisons ry var i fare, forretningen – tab. Men Tesla løste problemet natten over: identificerede fejl, udbedrede dem og startede generatorerne. Edison var begejstret! Han betroede Tesla at færdiggøre jævnstrømsmaskinerne og lovede en succesfuld afslutning 50.000 dollars (dobbelt så meget som før). Nikola boede bogstaveligt talt i laboratoriet, arbejdede 22 timer i døgnet, udviklede 24 typer generatorer. Han klarede det strålende! Men Edison erklærede, at Tesla 'ikke havde forstået præmien korrekt'. Ingen 50.000 dollars ville komme, men han var villig til at hæve lønnen. Tesla, som en stolt person, sagde øjeblikkeligt op. Det var foråret 1885. På dette tidspunkt havde han allerede et godt ry i de elektrotekniske kredse og havde endda knyttet bekendtskaber blandt amerikanske finansfolk. Han henvendte sig til to af dem – Robert Lane og Solomon Weil. Disse, der lod Teslas tale om vekselstrøm prelle af, overtalte ham til at beskæftige sig med udviklingen af nye lysbuelamper til gadebelysning. Således opstod firmaet Tesla Electric Light and Manufacturing Company. Nikola blev medejer. Snart opfandt Tesla en lydløs lysbuelampe, som begyndte at give indtægter. Tidligere varianter udsendte en ubehagelig lyd, der lignede en hvislen eller hvæsen. Men da Tesla så, at det gik fremad, smed Lane og Weil ham simpelthen ud af firmaet og udbetalte hans andel i aktier. Som I forstår, er det en standardhistorie. Dygtige mennesker forstår sig ofte ikke på forretning og dokumenter. Tesla underskrev papirer uden at se ordentligt på dem. Aktierne i det unge firma, som han modtog, var praktisk talt værdiløse. Om efteråret 1886 stod Tesla igen uden job og uden penge. Århundredets største opfinder boede på herberger i New York. Nogle gange havde han ikke engang penge til en seng – han sov på gulvet, med sin kuffert med noter under hovedet. Han fik endda job som graver – han gravede grøfter for Edisons firma. En dag faldt Tesla i snak med sin formand, en mand ved navn Brown. Deres skæbner var ens: Brown drømte også om at blive videnskabsmand, men måtte arbejde på gaden. Han introducerede Tesla for sin bror Alfred, en ledende ingeniør hos Western Union Telegraph. Tesla fremlagde for Alfred sit forslag: at udvikle og producere motorer og generatorer til flerfasers vekselstrøm. Alfred Brown ansatte Tesla uden tøven. Allerede som gammel vil Nikola skrive i sin
Strømkrigen: Tesla mod Edison
Det er værd at fortælle lidt om, hvad der foregik på patentkontoret i New York dengang. Tyveri af ideer var en lukrativ forretning. Ethvert patent, der lovede store penge, blev kopieret med små ændringer. Ved patentkontoret arbejdede en uofficiel stab af 'bagmen' – ingeniører, der lavede kopier af fremragende patenter og derefter registrerede dem før originalen. Det kunne kun undgås på én måde: at have sin egen mand på kontoret, som ville holde øje med dokumenterne og registrere din opfindelse, før svindlerne kopierede den. I november-december 1887 indsendte Tesla ansøgninger om syv patenter inden for flerfasede vekselstrømsmotorer og energioverførsel. Det var et helt system: generatorer, transformatorer, elledninger, motorer, belysning. Ideerne var så originale, at patenterne blev udstedt hurtigt. De blev de mest værdifulde siden opfindelsen af telefonen. I maj 1888, efter invitation fra præsidenten for det amerikanske institut for elektroingeniører, Thomas Martin, holdt Tesla en forelæsning om sit system af vekselstrømsmotorer og transformatorer. Og her blev han kendt i hele Amerika. I juli 1888 trådte George Westinghouse ind i spillet. Et billede af de kæmpende sider tegner sig: på den ene side – Edison og hans protektor, finansmanden J.P. Morgan; på den anden side – finansmanden og opfinderen Westinghouse og Nikola Tesla. Edison – tilhænger af jævnstrøm, Tesla – af vekselstrøm. Westinghouse, søn af en simpel smed, var teknisk interesseret fra barnsben. Hans luftbremse til jernbanerne, patenteret i 1873, var nødvendig for hele Amerika. For Tesla var det yderst vigtigt at møde en sådan ligesindet. Da Westinghouse ønskede at købe Teslas patenter til vekselstrøm, betalte han ikke kun de foreslåede 60.000 dollars, men aftalte også at betale 2,5 dollars for hver hestekraft fra alle solgte maskiner. Teoretisk set skulle Tesla blive dollarmillionær. Så Tesla og Westinghouse giver hinanden hånden. Nikola flytter til Pittsburgh, til sit nye laboratorium. Med Teslas tekniske gennembrud starter en ægte industriel krig. På spil står fremtiden for USA's industrielle udvikling. Vil Teslas vekselstrøm-teknologi blive valgt, eller Edisons jævnstrøm? 'Strømkrigen' begyndte, levende beskrevet i filmen af samme navn fra 2017. Thomas Edison iværksatte en sand propaganda mod sin rival. Hovedargumentet: vekselstrøm er farlig. Den mest opsigtsvækkende begivenhed i denne krig var den første henrettelse i verden i elektrisk stol. Professor Harold Brown, der studerede metoder til dødsstraf, købte ulovligt en brugt Westinghouse-generator (Westinghouse selv nægtede at arbejde med ham) og brugte den til at henrette en dømt morder. Pressen kaldte henrettelsen for 'et skuespil mere frygteligt end hængning'. I et stykke tid fik denne teknik navnet 'westinghouseing'. Mange hævder, at det var Edison, der betalte for Browns eksperimenter og inviterede pressen til henrettelsen. Imens fortsatte Tesla i Pittsburgh med at eksperimentere med gennemtrængende stråling, som Wilhelm Rö
